INFO-BREV 11. JANUAR 2016

Da mange medlemmer ikke modtager info-brevene udsendt via DSF, får I det seneste info-brev her. Indtil problemet er løst, vil info-brevene blive lagt ud her på hjemmesiden.

INFO-BREV 11. JANUAR 2016:

Kære medlemmer

I ønskes et godt Nytår, og tak for alle gode oplevelser med jer i det forsvundne år.
En stor tak skal lyde til alle jer frivillige medarbejder, der har brugt mange arbejdstimer for foreningen RSF.

Året 2016 bliver et spændende år med mange udfordringer og opgaver. Heldigvis har vi mange positive medlemmer, der sammen med bestyrelsen vil trœkke i arbejdstøjet.
Bestyrelsen er blevet styrket de sidste par måneder med 4 medhjælpere. De 4 medlemmer tilbyder også at stille op til valget til generalforsamlingen. Mere om det senere.

I år skal vi fejre RSF’s 75 års jubilæum. Vi indbyder medlemmer og samarbejdspartnere til en reception den 5. marts kl. 13. I skrivende stund er vi i gang med at tilrettelægge et spændende program, med blandt andet en spændende gæste taler. Samme dag kl. 9 afholder vi vores ordinære generalforsamling.
Indbydelser bliver sendt ud i februar måned.

På generalforsamlingen fremviser vi vores aktivitetskalender for 2016. Men lad os da røbe her, at vores årlige fiskekonkurrence bliver afholdt den 16. og 17. april i forbindelse med sæsonstarten.

Fluebindings aftener i K2
Vi håber mange medlemmer vil benytte sig af dette tilbud. Mød blot op, der er ingen tilmelding. Kom og vær med.
Det starter onsdag den 13. januar og fortsætter onsdag den 10. februar og onsdag den 9. marts. Sæt kryds i kalenderen.
Vi starter kl. 19.00 til ca. 21.30. Ta’ bindegrejet med, vi sørger for kaffe og kage.

Venlig hilsen
Ribe Sportsfiskerforening
Asger Brodde

Telefon 20739648/
Mail abrodde@icloud.com

Comments are closed.