6kgs havørred til Lars Roed

larsroedLars Roed er efter en længere pause vendt tilbage til vores dejlige Gels å. Det fejrede han med et drøn af en havørred! Han fortæller:

Jeg er kommet tilbage til Gelsåen efter en pause på ca 10-12 år og det har været super godt at komme i gang igen. Vi rammer åen ved ca. 21 tiden og går stille og rolig i gang med at fiske det valgte å-stykke igennem. Prøver et par forskellige rørfluer, men valgte til sidst mit eget mønster R. Green/Black. Mørket har lagt sig over å strækningen og BANG, pludselig er der fast fisk. Jeg kan mærke det ikke er en lille fisk der har taget min flue. Den tager et langt udløb på 40 meter og derefter går den dybt og står bare fast. Min stang og flueline ligefrem synger. Jeg ligger rimelig meget pres på fisken og nu begynder en lang kamp om herredømmet. Min fiskekammerat Filip kommer til, og er klar med nettet nå fisken er klar til at blive landet. Men den giver sig ikke uden en fight, og efter at have stået dybt i godt 20-25 min, tager den 4-5 lange udtræk på 30-40 meter. Vild kamp. Men efter 45 min kan jeg endelig lande en utrolig flot og fed havørred på hele 75 cm og 6 kg.

Velkommen tilbage Lars, og stort tillykke med den flotte fisk!

Comments are closed.