Lille historie fra Hjortvad å i dag.

Niels skriver:

Har siddet hjemme en måned uden at kunne fiske pga. en skulder operation.
Det er gået godt fremad, så i dag ville jeg af sted, da der jo kom masser af vand onsdag.
Valget faldt på Hjortvad å da den var steget over 30 cm torsdag og allerede faldet næsten 15 cm igen fredag.
Fiskede en halv times tid og fik så en hunlaks, ikke fedtfinne klippet, på 86 cm. Meget fed og lynende blank. En af de flotteste laks, jeg nogensinde har fanget. Som sædvanlig på en FC up stream spinner.
Desværre er billedet ikke det bedste, da det at håndtere net, telefon og laks på samme tid er lidt bøvlet.
Men laksen blev forsigtigt genudsat igen.
Det var laks nr. 2 på land i år. Ud over 2 mistet. Vild start på sæsonen for mig, når jeg kun har været af sted 4 eller 5 gange siden premieren.
Og arm og skulder klarede turen sådan nogenlunde….. 🤔🤭

Stram line til alle ved åen.
Mvh Niels Ole Kjær, Sommersted.

Comments are closed.