RSF Redegørelse vedrørende “Fordeling af 2. laksekvote 2026, Ribe å”

Formandsmøde Vojens den 11. juni

Tilstede var formændene for følgende: Ribe Sportsfiskerforening, The Big Five, Gelsåsammenslutningen, Sønderjysk Sportsfiskerforening og Konsortiet Ribe Vesterå.

På formandsmødet i Samarbejdsudvalget for Ribe å, blev det aftalt, at man skulle sigte mod en bedre udnyttelse af den tildelte laksekvote. Derfor blev der i fuld enighed aftalt, at ingen foreninger/konsortier må fange mere end 30% af de tildelte laks over 73 cm, og ingen foreninger måtte fange over 50% af de tildelte laks under 73 cm. Heri indgår de laks, der blev frigivet den 16. april og som endnu ikke var fanget, samt de laks, der ville blive frigivet den 16. juni. Dette skulle sikre en bedre udnyttelse af kvoten, men også sikre, at der vil være laks til de øverste stykker sidst på sæsonen. Selvfølgelig skal åens samlede kvote overholdes.

Dog blev der tildelt en kvote til The Big Five på 3 store og 3 små.

Den 12. juni meddeler ministeriet, at kvoten af store laks, der frigives den 16. juni er halveret fra 35 til 17.

Den 14. juni sendes referat af formandsmødet, samt den reviderede laksekvote fra formanden til medlemmerne. (Se pdf filen ”Laksekvote 2026.06.16”), hvis der er bemærkninger, skal man maile eller ringe hurtigst muligt.

Den 15. juni meddeler ”Nørre Å Konsortiet”, at de ikke kan gå ind for den aftalte fordeling af laksekvoten.

Senere den 15. juni sender formanden en ny fordeling, og meddeler, at han ikke mere kan gå ind for det, der blev aftalt til mødet, og fremsender en ny fordeling (Se pdf filen ”Laksekvote 2026.06.16 rev. 1”). Dermed tilsidesættes den aftale, der er indgået på formandsmødet, samt fordelingsnøglen af laks over 73 cm på SU’s hjemmeside

RSF protesterede i mod det fremsendte. Uden resultat.

Den 15.6 kl. 23.50 er kvoten oplyst på SU’s hjemmeside, men med et rødt kryds ud for RSF (opfisket) Kl. 0.10 sendes mail, sms og ringen til formanden, om at slette krydset.Kl. 6.30 kontaktes formanden, som herefter sletter krydset ud for RSF.

Ca. kl. 7.00 oplyses det på RSF’ Hjemmeside og Facebook, at RSF har en kvote på 5 store laks.

RSF er utilfreds med Ministeriets sene udmelding og den måde, det er foregået på i SU. Bestyrelsen vil gøre sit bedste for, at det ikke gentager sig næste gang.

Knæk & Bræk, Bestyrelsen RSF

Laskekvote 2026.06.16

Laskekvote 2026.06.16 rev. 1

Comments are closed.