Hvordan finder fiskene vej gennem Ribe?

🐟 Hvordan finder fiskene vej gennem Ribe?
Det skal vi blive klogere på de kommende år.
Stemmeværkerne i Ribe Midtby kan gøre det sværere for fisk at bevæge sig mellem Ribe Vesterå og Ribe Østerå. Derfor går Esbjerg Kommune nu i gang med en undersøgelse, der skal give mere viden om, hvordan fiskene bevæger sig gennem Ribe Å-systemet, og hvilken betydning vandføringen har for deres vandringsrute.
Derfor fanges og mærkes laks, ørred, snæbel og ål med små akustiske sendere. Lyttestationer placeret forskellige steder registrerer fiskenes vandringer op og ned i å-systemet, samtidig med at vandføringen bliver fulgt.
Undersøgelsen løber over to sæsoner i 2026/27 og 2027/28. Resultaterne skal indgå i grundlaget for valg af løsning til at forbedre fiskepassagen ved stemmeværkerne. Det er blandt andet vigtigt for den truede snæbel, som har brug for gode passagemuligheder i Ribe Å for at kunne opretholde en levedygtig bestand.
Ser du udstyr langs åen, kan det altså være en del af undersøgelsen.
Projektet er en del af vandområdeplanen og støttes af EU via Den Europæiske Hav-, Fiskeri- og Akvakulturfond og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen.
Her vil vi løbende opdatere om projektets status og resultater:

Comments are closed.