Info fra bestyrelsen

Bestyrelsen har afholdt ekstraordinær bestyrelsesmøde den 29. oktober.

Efter Jørgen Frost og Elsebeth V. Andersen har valgt at stoppe, har bestyrelsen konstitueret sig:

Ny kasserer er Jesper R. Hammer, der også samtidig er trådt ind i bestyrelsen efter Elsebeth. Jesper var tidligere 2. suppleant og har rådgivet os i regnskab. Jesper er til daglig ansvarlig for regnskab og økonomi.

Jesper vil forestå alt regnskab og ind og udbetalinger. Asger Brodde overtager alt kontakt til medlemmer samt nye medlemmer vedr. medlemsregistrering, betaling og gæstekort m.m.

Bestyrelsesmedlem Erik Schultz er valgt til næstformand og administrator for klubhuset K2. Al kontakt vedrørende udlejning af K2 bedes rettes til Erik. Erik fortsætter hvervet som sekretær og i udvalgene arbejde ved åen, K2 og sponsorudvalget.

 

Bestyrelsesmedlem Per Pedersen overtager Jørgens post i S.U., hvor Asger Brodde også er repræsenteret. Per forsætter som tovholder for aktivitetsudvalget.

Dennis M. Sørensen er trådt ind i bestyrelsen efter Jørgen Frost. Dennis var tidligere 1. suppleant og fortsætter erhvervet som web-administrator.

Allan Bork Larsen er rykket fra 3. suppleant til 1. suppleant. Fortsætter i sponsorudvalget.

Hele bestyrelsen beklager meget at Jørgen og Elsebeth, har valgt at stoppe i bestyrelsen.

Jørgen og Elsebeth har meddelt bestyrelsen, at de ikke vil deltage i debat omkring deres fratrædelse hverken på Facebook eller i øvrigt. De har valgt stille og roligt at trække sig fra bestyrelsen, med et ønske til os om fortsat godt samarbejde for RSF.

Vi vil fra bestyrelsen gerne takke dem begge for et stort stykke arbejde for RSF gennem årene og ønsker dem god vind fremover. Jørgen og Elsebeth har overleveret deres opgaver til bestyrelsen på en pæn måde.

Bestyrelsen er enig om, at vi vil fortsætte vores gode samarbejde, som vi alle uden undtagelse aftalte fra den første dag. Vi prioriterer fortsat: Uddelegering, tillid, loyalitet, åbenhed, hjælpe hinanden, information, spørge og lytte, overholde aftaler/sige fra, ordholdende, sammenhold m.m. Alt sammen for RSF og i alles interesse.

Bestyrelsen ser frem til at møde mange medlemmer på RSF’s Info dag søndag den 3. november kl. 13 i klubhuset K2, hvor RSF vil være vært for pølser og drikkevarer.

V håber på en god og saglig debat om vores arbejde i bestyrelsen og ikke mindst om fremtiden.

Vi har mange opgaver foran os og håber på medlemmernes opbakning. Vi tager gerne mod konstruktiv kritik og løsningsforslag og ideer.

Venlig hilsen

 

Bestyrelsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *