Sæson afslutning ved K2

RSF havde inviteret medlemmerne til at komme forbi K2 lørdag den 30. oktober, hvor der var tændt op i grillen fra 12.00. En del medlemmer havde valgt at deltage og enkelte kunne også berette om at de havde set fisk, blandt andet havde Jørgen Frost haft en laks på omkring 60 cm, som nænsomt blev genudsat. Ligeledes havde Ole Veltz sat en havørred ud på ca. 60 cm, som han mødte på sin vej langs med åen. Den var på en eller anden måde havnet i lidt stillestående vand helt oppe på land. Om den var sprunget ud af vandet og derved havnet på land – eller om den var blevet fanget i et vandhuld efter det kraftige højvande vi havde haft, vides ikke. Men under alle omstændigheder svømmer den fortsat livligt rundt derud, da Ole valgte at genudsætte den. Bestyrelsen siger tak til alle de medlemmer der i løbet af sæsonen, har bidraget med foto af deres fangster her til hjemmesiden. Der er selvfølgelig lige en dag endnu, inden sæsonen slutter, så fortsat Knæk og bræk. Vi glæder os allerede til den kommende sæson.

Stemnings billede fra åen

Der ventes spændt på HUG

Der hygges omkring grillen

Grillen var godt fyldt op

Der udveksles fiskehistorier

 

 

Comments are closed.