Formandens beretning 22/23

Formandens beretning 22/23

Jeg vil starte med, at vi lige rejser os op og mindes, en af vores mange årige medlemmer er gået bort i det forgangne år.
Bent Hyldborg Sørensen, er ikke længere i blandt os. Bent har været medlem af Ribe Sportsfiskerforening i mange år, hvor han i en del år ligeledes var aktiv i bestyrelsen.  Bent var en stor og passioneret fluefisker og han har gennem årene fanget flotte fisk i foreningens fiskevand. Bent var altid klar til at yde en indsats i forbindelse med det frivillige arbejde, der var omkring K2 og vedligeholdelse af klubhuset. Når medlemmer var samlet til bl.a. senior fiskeri, så var Bent med til at skabe en hyggelig stemning og berettede om sine fangster og fisketure langs åen.
Æret være Bents minde.

Sæsonen:

Præmiere.
16.4 åbnede de vestvendte årer, sæsonen var ikke mange timer gammel og solen knap stået op da de først medlemmer kunne berette om fangster, på første dagen blev der fanget 17 laks. Og allerede efter små 3 dage var kvoten af store laks opfisket på RSF vand. Særligt en af de laks der blev fanget, knytter der sig en rigtig lystfisker historie til, for det er ikke hver dag man smider tøjet og hopper i Ribe å en april dag. Men det var tilfældet da Jørgen Frost, han hoppede i åen for at løsne en laks der havde sat sig i nogle buske, laksen havde forinden hugget på Hugo Dahlgrens spinner, Den først laks glemmer man aldrig og jeg sikker på hverken Hugo eller Jørgen aldrig vil glemme denne laks.

Et tørt forår
Aktiviteten ved åen faldt helt naturligt efter en forrygende sæsonstart. d 26/4 blev den første havørrede fanget og flere håbefulde lystfisker tog til åen, men vi skulle helt hen til d. 22/5. Hvor de første 3 Majspringer blev indrapporteret.

Græsset groede
Et tørre forår blev til en tør sommer, temperaturerne var høje, vandstanden lav.   indberetningen af havørred steg først rigtig, et par dage sidst i juni og først i juli, hvor vi fik det første nedbør af betydning og det kom de lystfisker til gode der trodsede vejret. Vi manglede forsat nedbør, og det kunne ses på trampestierne, og græsset groede, men så tråde frivillige til og jeg vil grene takke for indsatsen og særligt tak til Christian Nielson, som ydede en stor indsats over flere dage, både med at kordinere med de frivillige men også med at klippe, så det blev farbart langs åen, til glæde for mange medlemmer.

Havørred konkurrence
Vi havde i 2022 valgt at flytte havørrede konkurrencen, i håbet om at fange nogle flotte blanke havørreder, men der blev der blot fanget en havørred, trods udeblivende fangster var stemningen som altid var god. Der skal lyde en stor tak til alle de fremmødte og særlig tak til vores sponsorer der igen i år havde sponsoreret nogle flotte præmier.

Historisk Havørred.
Sidst i august kiggede jeg indrapporteringen igennem, og gik nærmeste i stå, en særligt en fangst skilte sig ud d.28/8. Jan Nielsens havørrede på intet mindre end 94 cm og 11,04 kg fanget i Gelså. En havørrede der helt sikkert skriver sig ind i historien i ribe sportsfiskerforening. Stort tillykke med fangsten.

Frigav Laks
Gelså sammenslutning og Sønderjysk sportsfiskerforening frigav nogle laks fra deres kvote som ikke var blev opfisket, hvilket d.1.10 gav RSF 4 ekstra laks over 73 cm at fiske på. Kvoten her blev lukket d. 27.10 og Blot 30 min efter kvoten blev lukket,  blev der fanget en stor hanlaks på 110 cm som nænsomt blev genudsat, så de gode generne er forhåbentlig blevet givet videre.

Afslutning
Sæson blev vanen tror afsluttet sidste weekend i oktober. Hvor der ved k2 var tændt op i grillen og nogle medlemmer var mødt op for at takke af for sæsonen 2022.

Fisk i sæsonen:

6 laks under 73 cm.

84 laks over 73 cm.

168 havørreder.

 

El-fisker kursus
Sammen weekend var der El-fisker kursus på strækningen ved Kastrup enge, der blev set en del stallinger og der var rimelig med havørreder og flere af dem lå mellem 60 og 70 cm.  Men ingen laks, måske laksen først trak længere op i takt med der kom mere nedbør.

El-fiskeri

Elfisker 2 dages fiskeri  efter moderfisk i Gels å, Gram- Flads å i alt afleverede vi 49 Hunner & 54 hanner.  Der blev også set en del ung fik fisk både stalling og ørred, og også store havørreder. Meget overraskende så man på første dagen mellem 200 og 300 snæbler. Det er positivet så der er forhåbninger de kommende år.

Midlertidig løsning.
Desværre var rigtig mange af de opfisket laks i meget dårlig forfatning, Om det Skrev Tom Donbæk: Aldrig tidligere er det set i sådan grad, flere havde huller helt ind til kraniet, og stort set alle havde svamp. Der ingen tvivl om at skaderne sker når laksen forsøger at passere opstemningerne ved Ribe by. På denne baggrunde har vi i SU rettet henvendelse til (Finn Sivebæk)DTU med forslag til forbedringer/midlertidig løsning som skal kunne afhjælpe fiskene med at udgå skader.

RSF bestyrelse.
Der er en god kemi i bestyrelsen, og vi arbejder rigtig fint sammen, med konstruktive og gode drøftelserne på vores møder, der plads til både være enige og uenig men vigtigst af alt, vi bestræber os på at træffe de beslutninger der tilgodeser medlemmerne og foreningen bedst muligt.

En stor del af opgaver er uddelegeret, hvor tovholderne i de enkelte arbejdsgrupper sørger for, at bestyrelsens beslutninger udføres. Bestyrelsesmedlemmerne og suppleanterne yder et stort stykke arbejde og bruger en stor del af fritiden på foreningsarbejdet. Det er en fornøjelse at arbejde sammen med jer. Tak skal I have.

Midlertidig Konstituering af bestyrelsen
November 2022 meldte daværende formand Ole Weltz i en uddybende mail ud til bestyrelsen, at han med øjeblikkelig virkning stoppede som formand og trådte ud af bestyrelsen i RSF, dette dagen før vi havde indbudt vores lodsejer til fest. Da bestyrelsen skulle offentliggøre Oles afgang valgt vi blot at gøre brug af et uddrag af Oles mail.

Lodsejer
Der er op til den nye sæson blevet fornyet nogle kontrakter. i sammen ombæring vil jeg gerne takke samtlige lodsejer for et godt samarbejde og en tak til de fremmødte til lodsejerfesten der blev holdt i november.

Laden gøres færdig i 2023
I slutningen af 2022 begyndte Bestyrelsen og frivillige arbejdet med gøre laden klar til en renoveringen, den blev ryddet, der blev sat loft op, trukket kabler til el. I 2023 har der været 2 arbejdes dage, første dag gik med at lægge rammen og rionet så der på anden arbejdsdag kunne støbes et betongulv, der følger lidt flere arbejdsdage og vi forventer at kun afslutte renoveringen i løbet af i år.   
Det har sine omkostninger og derfor har vi besluttet af projektet med ny amerikaner bro udsættes til 2024.

Tak
Vi skal sige tak for indsatsen til et stort aktiv og en meget respekteret mand både i bestyrelsen og blandt fiske kammerater. Siden jeg tråde ind i bestyrelsen og har haft behov for hjælp, søgt viden og information, eller stået ved åen og lige mistet mit lives fisk det efter hånden sket et par gange, så har jeg næsten altid ringet til Bjarne. Er der noget Bjarne ikke ved, ja så går der ikke 5 minutter så har man svaret, og han er også manden der siger, prøv med orm om 5 minutter så er den der.  Bjarne træde ud fordi han gerne vil gøre plads til nye unge kræfter, men påtager sige også at videregive sit arbejde for det skal gøres med omhu, så næste gang i ser et opslag så send lige en tak til Bjarne der i mange år har varetaget b.la. vores sociale medier.

Der næst vil jeg på bestyrelsens vegne og mange medlemmer gerne takke de frivillige i foreningen, der dukker op på arbejdsdage, hjælpe til omkring k2 og ved angementer. i yder en særlig indsats. Anton Schmidt slår græsset omkring K2, og Henrik Axelsen hjælper til med det udvendige, og Henrik er desuden udsætningskoordinator. Jan Sylvester yder en stor indsats med vandpleje og med El-fiskeriet. Vore kontrollører checker, at der ikke fiskes ulovligt mv. Arling, Sven Erik og Sanne Trans har deltaget på de fleste arbejdsdage og været behjælpelige ved vores angementer. De har alle fortjent et stort bifald, for det store stykke arbejde de udfører.

Der er en række samarbejdspartnere, vi har et godt og frugtbart samarbejde med. Det er Arbejdsgruppen for passagen i Ribe,  DSF, DTU Aqua, DCV, Fiskeristyrelsen, Kommuner via vandpleje, SU og foreningerne, Hede Danmark om K2. Vores sponsorer.

Arbejdsgruppen og anbefalingerne vedrørende passagen i Ribe:

I slutningen af maj 2022 blev der overrakt en række fælles anbefalinger til Esbjerg kommune om en klima-, natur- og passageløsning ved Ribe å i Ribe By. Anbefalingerne er sendt til politikere og forvaltninger i Esbjerg kommune.

Det var vigtigt at vise EK at de mange interesser ikke er modstridende, men kan forenes i det rigtige projekt.

Efterfølgende er der fulgt op i forhold til EK og på et møde mellem DSF og bestyrelsen i RSF i november 2022, Her er det aftalt, at vi afventer vandområdeplanerne 2021-27 og DSF/RSF er klar til at presse på for at Esbjerg kommune går i gang med forundersøgelse/detailprojekt/udførelse så hurtigt som muligt, efter planen er godkendt – hvilket betyder at Esbjerg kommune kan gå i gang.

Indtil der er skabt passage, vil vi forsøge at få Esbjerg kommune med på at lave en række mindre forbedringer, så fiskene har nemmere ved at komme forbi Ribe by. Dette sker i samarbejde med DTU-Aqua (Finn Sivebæk).I vil blive orienteret om dette lykkes samt om det videre forløb.

Vandområdeplanerne 2021-27, mangler godkendelse af miljøministeren, er nu (marts 2023) lige på trapperne – udfordringerne og forsinkelsen skyldes valget og de langvarige regeringsforhandlinger og en udfordring med at blive enige om indsatsen mod udledning af næringsstoffer til vandmiljøet. (Der er nu 3 politiske partier i regeringen og krig i Europa)

NÅR planerne er vedtaget og alle kan se at en løsning for passage af fisk er en del af vandområdeplanen (2021-27), vil DSF og i samarbejde med RSF og Sammenslutningen, arbejde for at vi kommer videre.

Det er planen at indkalde arbejdsgruppen og sikre at alle forsat arbejder for den bedste løsning. Samt kontakte relevante politikere i Esbjerg kommunen, så opgaven bliver opprioriteret, så vi kan komme i gang.

Det var min beretning.

Knæk og bræk

2023:

Kysttur 1 april.

Som noget nyt invitere vi på en fælles kysttur d. 1 april. Vi håber i vil bakke op. tilmelding er påkrævet og skal ske til Martin Hye. Mere info kommer senere.

 Præmiere 16 april.
Som altid er er Ribe sportsfiskerforening vært ved kaffen og et rundstykke i K2.

Senior fiskeri.

Seniorfiskeri starter op allerede d.18 april. Og vil køre hver 2 tirsdag på nær i sommerferien. Alle er velkommende så kom og brug et par timer, vi kan ikke love godt vejr men social sammenværd når det er bedst.

Pigvarttur.
Der inviteres på Pigvart tur, med guide d. 20. maj tilmelding på krævet og skal ske til Gerda. Mere info kommer senere.

Havørred konkurrence.
17-18 juni.

 Overgår til fangst journalen.
Ribe å system skifter indrapporteringssystem til Fangst journalen. Indrapporteringen kan tilgås fra www.ribeå.dk man kan også få tilgang ved at hente appen fangstjournalen til både appstore og google play, dermed ville man kunne indberette sin fangst, tjekke kvoten hurtig og enkelt ved åen.  (første gang man logger ind skal man indtaste sin personlige oplysninger. Vi vil arbejde på at man som tidligere kan tilgå indrapportering af fangster og følge indrapporteringen fra vores hjemmeside. Mere info følger.

Laksekvoten

Igen i år fordeles laksekvoten efter meter princippet. Hvilket betyder at antal af laks, er tilsvarende sæsonen 2022, i Ribe å systemet. I 2023 skal Ribe å system dog efterleve nogle ny vilkår, heriblandt en opdelingen af kvoten for størrelses gruppen på laks over 73 cm. Som udgangspunkt skal kvoten underopdeles i mindst to halvdele. En halvdel, som bliver frigivet den 16. april og en halvdel som frigives den 16. juni.

Begrundelsen for opdelingen af kvoten

Undersøgelser har vist den atlantiske laks står overfor store problemer i forhold til deres ophold i havet. Grundet klimaforandringer (temperaturstigninger) skal laksene vandre længere og dermed har de kortere tid til at vokse i deres optimale opvækstområder. Dermed kan laksene komme under kritisk pres for de skal på relativt kort tid tilpasse sådanne dramatiske ændringer i den basale livscyklus. Storlaksens livsstrategi er vigtige i forhold til artens fremtid.

 

  • Derfor er det er vigtigt at bestandene af laks er bredt genetisk funderet og det er derfor vigtigt at bevare de forskellige livshistorietyper.
  • Laks over 73cm består af to livshistorie typer, henholdsvis de tidlige storlaks, og mellemlaksen der trækker op fra maj/juni måned
  • Erfaringer fra atlanterhavslaksens øvrige udbredelsesområde (udlandet) viser, at særlig storlaksen er i risiko for at forsvinde fra bestandene ved uhensigtsmæssig forvaltning.
  • Det at storlaksen forsvinder fra bestandene i udlandet er DTU Aqua opmærksom på og DTU Aqua skal sikre dette, så vidt muligt, ikke sker for de danske bestande.
  • Erfaringerne viser, at kvoten på storlaks hidtil bliver opbrugt og i mange vandsystemer sker det forholdsvis hurtigt efter premierestarten den 16. april.
  • Ved at dele kvoten på de store laks i to portioner opnås en fordeling på hjemtagne laks som både omfatter de store laks og tidlige laks og de senere og mellemstore laks (typisk 2 halvår) og dermed også en mere afstemt hjemtagelsesrate på de forskellige livsstrategier, herunder størrelsesgrupper.

Med andre ord sker todelingen, af kvoten af laksene over 73cm, for at skåne vores tidlige storlaks.

 

 

Comments are closed.