Seniorfiskeri 30. maj 2023

Traditioner, ja det er nu ikke så dårligt. På den måde kommer vi jo ud i naturen langs RSF skønne fiskevand. Solen stod højt på himlen, fra morgenstunden og det var just ikke det bedste fiske vejr, men pyt – vi nød så derimod det gode selskab og vores medbragte madpakker.

Fotografen forsøgte at overliste en fisk mellem broerne ved Gelsbro, hvor de fleste af dagens fotoer er taget. Højt oppe på den blå himmel svævede Havørnen, sikke et syn. Desværre uden for rækkevidde for en mobil telefon 🙂

Under vandoverfladen var havørreden sandsynligvis. Desværre fik jeg den ikke at se, men derimod var der nogle rigtig flotte Maj fluer, de flød ned over den spejlblanke vandoverflade. Enkelte af dem gled ind i fødekæden for de ringende fisk, sandsynligvis bækørreder på omkring 25 cm.

Fremme ved K2, gik snakken, som sædvanlig godt. Emil kunne berette, at han havde genudsat en flot laks på ca. 102 cm. Så laksene er fortsat på RSF fiskevand, men det ville nu være rigtig godt, hvis vi snart kunne få et par gode regnbyger, så der evt. kom nye fisk op på vores fiskevand.

Om ikke andet, så ses vi igen om 14 dage, det er bare så hyggeligt.

Knæk og bræk

Comments are closed.